Her er lige kommet et indlæg på, som jeg skrev i efteråret. Jeg har slettet min "underside" omhandlende mad, derfor lægger jeg nu opskriften her på forsiden ...
Så har jeg haft endnu en bage-succes med "Verdens bedste brød" som jeg gerne vil
dele med jer
Det er pærelet og passer godt til et A-menneske
som mig, der serverer friskbagt brød til morgenkaffen - vær så
artig:
Gær
svarende til en ært opløses i 300 gram vand, 8 gram salt tilsættes + 400 gram
mel.
Rør det let rundt - skal IKKE æltes.
Skal hæve på køl i minimum
12 timer.
En støbejernsgryde mættes/smøres med olie, låg på og den sættes
i ovnen, der varmes til 250 grader. Gryden skal opvarme i ca 30 min. Herefter
putter man den klistrede dej ned i gryden og sætter låg på og stiller den i
ovnen i 30 min på 250 grader. Herefter tages låget af og brødet bager videre i
ca. 10-15 min. på 225 grader.
og vupti - et rigtig lækkert brød med super
saftig krumme og sprød skorpe - velbekomme!
Jeg har erstattet 100 gram af
hvedemelet i opskriften med 100 gram hvedeklid eller 100 gram grahamsmel. Synes
grahamsmodellen er bedst og så lige lidt græskarkerner til at pifte op med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar