Salg

lørdag den 30. juli 2011

Lykken er ...

- at have ferie med mand og to dejlige unger på en solskinsø i sydens sol
- at opleve sin datter svømme i det store vand
- at se lillebror Gustav tage sine første skridt
- at min veninde er gravid
- at begge mine svigerinder har fået job
- at brormand er optaget på sit drømmestudie i Århus
- at tulle alene rundt på strand og strandpromenade og tage lækre billeder
- at tjekke sit arbejdsskema i ferien og finde ud af det er helt perfekt - nu glæder jeg mig til jobstart
- at komme hjem fra ferie og opleve at HELE haven er ordnet, slet ingen ukrudt! Tak til mor og far.
- at solen skinner i Danmark
- at være gearet helt ned i ferien

.... håber lykken også vil smile til mig, når jeg i den kommende uge vil kaste mig over lektionsforberedelser og pædagogikum-opgaveskrivning!

Fortsat god sommer!

onsdag den 20. juli 2011

Tænk engang ...

I dag var bare en fantastisk dag at shoppe i :-) Bedst som man ikke tror, der er noget som helst at finde, så dukker der gode sager op. Mine bikinier er gemt væk og kommer ikke frem i lyset denne sommer. Men så er det godt, at jeg i første hug, fandt denne søde badedragt, der bare forstår at gemme mavedellerne og vise lidt kød de rette steder ;-) Og så oven i købet på udsalg!



I morgen bliver en god dag i børnenes tegn, der er playdate på legepladsen med madpakke und alles!

tirsdag den 19. juli 2011

Hjemvendt efter dejlig uge i sommerhus i Ho

Så er familien hjemvendt efter en dejlig uge i sommerhus med to hold venner - 6 voksne og 7 børn! Så det var ikke så "stille og roligt" som man oftest omtaler en ferie. Der var gang i den på den gode måde :-) Vi var heldige med vejret de første dage, var ude og nåede også i Blåvand Minizoo -  men så kom regnen også til Ho. Heldigvis for os, så havde vi jo swimmingpoolen at boltre os i og enkelt dag, tog vi i Esbjerg legeland.  Der var hele 3 børn med 4 års fødselsdag den 13. juli, så de blev fejret med gaver, hjemmebagt morgenbrød og kager. Aftenen startede først kl. ca. 21 for os voksne og på det tidspunkt var de fleste af os trætte. Men jeg er sikker på, at der bliver flere stunder i godt selskab vennerne, rosévinen og Heiniken. Det ser vi frem til!





Uanset størrelsen på buketten, så er det jo tanken,
der tæller og det varmer mit moderhjerte.

Hm... Hvad er dét for en? :-)



 En smuk solnedgang  fra haven.






Og så kom regnen til Ho ...


 Mens drengene spillede golf, tog tøser og ungerne på skovtur.
Så hyggeligt!

fredag den 8. juli 2011

Strandtur til Vadum

Sidst i juni var vores lille familie ved Vadum strand en tidlig aften. Vinden var lidt kølig. Der var lyserøde sten, lilla strandskaller og M&M's i sandet :-)






Ferie, ferie, FERIE :-)

Så er der ferie med ungerne. Vi hygger, lever i nuet, tegner, spiser is og slik, hører DR Ramasjang radio og hygger lidt mere ... Alle mine planer om ditten og datten, der skal nås, går jeg i gang med om aftenen, når de er puttet. Så lidt når jeg da, heldigvis. Da der er gået et stykke tid, siden sidste indlæg, så bliver der en hel del billeder denne gang.

I morgen drager vi i sommerhus med gode venner og børn, håber vejret holder nogenlunde tørt, så vi kan være ude og tage til stranden. Glæder mig!

Vi startede med at lave hyldeblomstsaft - super nem opskrift og det smager lækkert - det blev til 2 flasker.