Salg

søndag den 10. februar 2013

Krea-idé til ferien

Så er der dømt vinterferie og undervisningsfri i en uge. Ungerne skal af sted tre dage, så jeg kan få rettet mine 12 opgavesæt. Ellers står ferien på hygge med familie og venner. Denne weekend startede med mødregruppe-slabberas og loppemarked.

Loppemarkedet var en kæmpe skuffelse, men kunne dog ikke gå tomhændet hjem. Fandt en fin Merrild kaffedåse og et fajance fad fra Royal Copenhagen, herudover to fine tændstikæsker.
 Merrild kaffedåse
Royal Cph Fajancefad
2 stk. tændstikæsker
 


Symaskinen har jeg endelig fundet tid sammen med igen. Det er dejligt. Det er blevet til et par prikkede leggings og en natkjole til storepigen. Har ikke de store projekter forude, men overvejer et tørklæde og nogle bluser til mig selv.

På falderebet skal jeg lige huske at vise jer en fin krea-idé. Find de gamle blade frem og fold! Det er meget nemt: Slå op i midten af bladet og fold nu det ene hjørne ind mod limningen/midten, herefter det andet hjørne. Slutteligt foldes spidsen mod midten. Og så videre til næste blad, og sådan foldes hele bladet. Slutteligt kan man sætte øjne på og en lille hale eller knurhår.


Man kan også forsøge sig med et mindre format end et magasin, bare der er mange sider. Rigtig god fornøjelse!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar